LÆREPLAN FOR FAKSE MENIGHEDSBØRNEHAVE 2006

rum for fordybelse – rum for udfoldelse Skabelonen til læreplanen blev kreeret i år 2005.

Resume

Denne læreplan sammenfatter Fakse Menighedsbørnehaves værdier, som vi har formuleret på personalemøder og ved at tale sammen i det daglige og sammenstille med de tanker, der allerede er nedskrevet i virksomhedsplanen. Vi har nu forsøgt at skabe en kobling mellem overordnede værdier og konkrete mål for læring i 2005. Vi har forholdt os til, hvordan vi når disse mål ved at beskrive vores metoder i det daglige, både generelt og helt konkret i forhold til de aktiviteter, der knytter sig til de enkelte væresteder. Dernæst har vi sammensat en tidsplan, herunder medtænkt evaluering og dokumentering som en del af arbejdet i løbet af året. Hele tiden har vi forholdt os til den aktuelle kontekst: Hvem er vi? Hvilke muligheder har vi rent fysisk? – så vi med respekt for dit barn kan sikre bedst mulig læring og udvikling.

Opsummeret vil vi prioritere disse fire temaer, der udgør værdigrundlaget:

I Rum for fordybelse – rum for udfoldelse
II Ture i nærmiljøet – samarbejde med nærmiljøet
III Mangfoldige aktiviteter på legepladsen
IV Religiøse temaer
Værdierne realiseres i forhold til disse konkrete mål for læring i det daglige:
Selvforståelse – samforståelse
Sansemotorisk udvikling
Stimulering af leg (kultur, traditioner og oplevelser i nærmiljøet inspirerer)
Selvstændighed og samvær

Denne læreplan er udtryk for at vi ønsker at arbejde bevidst og målrettet med håb om gode resultater i 2005, der kan sikre at Fakse Menighedsbørnehave er et spændende og udviklende sted for både børn og voksne!

Indledning

Fakse Menighedsbørnehave, for børn i alderen 3-6 år med plads til 70 børn og en gennemsnitsnormering på 66, er placeret midt i Fakse by tæt ved vandtårnet, tennisbanen og kirken i naturskønne omgivelser, som Fakses første børnehave, der fik sin egen bygning i 1956. Gennem de sidste ti år har børnehaven gennemgået en væsentlig udvikling både fysisk såvel pædagogisk og fremstår som en institution på forkant med udviklingen: En rummelig og fleksibel børnehave, hvor dit barn bliver mødt på det niveau, det er, og hjulpet på den for dit barn bedste måde, for at ruste det til skoleforløbet og dets videre voksne liv.

Vi er et personale med alsidig faglighed, interesser og menneskelige kompetencer, der supplerer hinanden godt. Vi er otte pædagoger inkl. leder, studerende og to medhjælpere. I perioder har vi personer i aktivering, arbejdsprøvning og praktikanter fra Rolloskolen og Hindholm Seminarium. Desuden gør vi brug af et regnskabs- og rengøringsfirma. Vi er en børnehave under serviceloven og har indgået aftaler med Fakse kommune, der sikrer den daglige økonomi.

Vi er en selvejende daginstitution under Menighedernes Daginstitutioner med prinsesse Alexandra som protektor. Vi har egen økonomi og bestyrelse, som har ansvaret for den overordnede ledelse og deler tilsynspligten med kommunen. Forældre har flertal i bestyrelsen. Den daglige ledelse forestås af leder og souschef i tæt samarbejde med det øvrige personale. Vi arbejder med en værdibaseret ledelse, hvor institutionens egen bestyrelse og kommunen fastsætter årlige indsatsområder, hvor vi i 2005 arbejder med pædagogiske læreplaner.

I denne læreplan har vi derfor nærmere beskrevet, hvordan vi sikrer læring i det daglige i Fakse Menighedsbørnehave. Arbejdet med læring forholder sig til de visioner og værdier, vi har valgt at arbejde med.

Motivation for arbejdet med individuelle pædagogiske læreplaner

Som introduktion til nærværende læreplan beskrives det politiske sigte og den samfundsmæssige baggrund for det nye arbejde med individuelle pædagogiske læreplaner.
Arbejdet med individuelle pædagogiske læreplaner sker i henhold til bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner, i medfør af § 8 a i lov om social service, nr. 764 af 26. august 2003. Fra politisk side er loven udtryk for et overordnet ønske om at styrke barnets intellektuelle, emotionelle og sociale kompetencer i dagtilbud.

Læreplanerne bliver til med forståelse for begrebet om ’det lærende samfund’, hvor vi skal være i stand til at udvikle os, ved hele tiden at lære, tilegne os ny viden og rumme nye problemer, finde løsninger og forstå de nye behov, der opstår omkring os. For at være rustet til denne proces med ’livslang læring’ skal vi lære at lære, og dette begynder allerede i daginstitutionerne. Den nye fokus på læring i daginstitutioner kan være en mulighed for at pædagoger får samfundsmæssig anerkendelse af daginstitutionens opgave og udfordringer. Rent praktisk skal arbejdet med læreplaner understøtte dagtilbuds arbejde med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde. Indholdet i læreplanen er derfor en beskrivelse af dagtilbudets arbejde med mål for læring i en overordnet pædagogisk beskrivelse af relevante mulige aktiviteter og metoder. Opsummeret handler det om at læreplanen skal stå som:

beskrivelse af muligheder for god varetagelse af
leg + læring + udvikling
til styrkelse af barnets kompetencer

Det understreges, at læreplanen er en god mulighed for at blive mere bevidst om – og hermed udvikle – det allerede eksisterende arbejde med læring. Men hvad er læring?

”Læring er blevet et centralt begreb i den pædagogiske diskussion, og det er et begreb som stort set alle deltagere i debatten kan bruge til noget forskelligt. Læring kan bruges politisk og fagpolitisk, det har betydning for både faglig og personlig identitet og det er tilmed svært at blive enige om, hvad det egentlig betyder. Der er ikke noget facit som siger os hvad læring er eller skal være, og der er ikke nogen eksperter som entydigt fortæller os at børn lærer på en bestemt måde, som vi så bare skal indrette institutionslivet efter.” (Citat fra Sølvguiden udgivet september 2003 af KiD, Kvalitet i Dagtilbud, i samarbejde med Learning Lab Denmark).

Selvom ’læring’ er et åbent begreb, defineres det i Sølvguiden i tilknytning til
forandring og udvikling, hvor den lærende, barn såvel som voksen, er en aktiv part, som løbende skaber sin egen læring alene og sammen med andre. Denne lærende proces skal opfattes som en dynamisk relation mellem børn og voksne. En proces, der fordeler sig indenfor tre områder:

Refleksion – at begribe verden
Handling – at agere og kunne i verden
Identitet – at blive sig selv i verden

Refleksion, handling og identitet kan altså alle opfattes som dimensioner af læring. Motivationen for læreplanen handler om at sikre god varetagelse af disse dimensioner.

Temaer og visioner ifølge bekendtgørelse og virksomhedsplan

Dette afsnit beskriver dels bekendtgørelsens uddybning af indholdet i læreplanen og dels visioner, temaer og grundlæggende værdier for Fakse Menighedsbørnehave.

Nærværende læreplan vil prioritere de temaer, der skal fokuseres på det første år. Det er i bekendtgørelsen blevet foreslået at læreplanen forholder sig til følgende seks temaer:

• Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)
• Sociale kompetencer
• Sprog
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier

For uddybning se: http://www.boelskov.dk/laereplan/bekendtgoerelsen.htm.
Læreplanen er individuel og bygger på visionerne og værdigrundlaget for Fakse Menighedsbørnehave. Disse er allerede formuleret i den virksomheds-plan, du finder på vores hjemmeside. Med afsæt i gruppearbejde og fælles-diskussion, har personalegruppen sat fokus på fire punkter fra de allerede formulerede målsætninger fra sidste års virksomhedsplan. Her redegøres for de fire punkter og hvordan de imødekommes med planlagte aktiviteter:

I RUM FOR FORDYBELSE – RUM FOR UDFOLDELSE
MÅL: At give børnene rum for fordybelse og udfoldelse er fundamentet for vores institution. Der er arbejdet meget med husets funktioner i de enkelte værksteder. Vi lægger vægt på at dit barn har plads, tid og rum for at kunne fordybe sig i legen og alle dagens gøremål i børnehaven. Det vil sige, at vi lægger vægt på at give dit barn tid til at reflektere over, hvad det er i gang med, og lade dit barn afslutte det, det er i færd med at udføre i dets eget tempo, inden det går i gang med noget nyt. Derfor har vi rum til stillesiddende og rum til mere voldsomme aktiviteter, der er indrettet, så dit barn ikke er i tvivl om formålet – og for at udgå at afbryde dit barn mere end højst nødvendigt. NYT MÅL: Udfordringen, den fælles opgave, er at de voksne skal tænke endnu mere over hvad og hvordan vi siger tingene til børnene. Børnene skal have tid og rum til omstilling for at kunne holde fast i fordybelsen ude som inde, fra værksted til værksted og fra beskæftigelse til beskæftigelse. De voksne skal respektere børnenes valg uden at lade dem vælge frit fra alle hylder. De voksne skal blive bedre til at fordybe sig sammen med børnene og være endnu mere i dialog med dem, end vi er nu. Dette skal ske for at øge respekten for børnenes interesser, give dem valgmuligheder og hjælpe dem til at forstå forskellene.

II TURE I NÆRMILJØET – SAMARBEJDE MED NÆRMILJØET
Vi ønsker at fortsætte og udvikle den eksisterende gode kontakt til nærmiljøet, både i form af mindre ture og samarbejde med andre institutioner og kulturtilbud (plejehjem, kirke, bibliotek, svømmehal, idrætsplads, sportsplads, markedsdage, kalkmine). Kontakten til nærmiljøet sker bl.a. som:

- Plejehjemsbeboere kommer på besøg i børnehaven til bedsteforældredag.
- Vi er til fastelavn og slår katten af tønden med beboerne på plejehjemmet.
- Børnehaven går luciaoptog på plejehjemmet, kirken og biblioteket.
- I kirken opføres krybbespil.
- Børnehaven spiller teater og udstiller på biblioteket, samt låner bøger.
- Børnene deltager i indkøb.
- Børnehaven benytter svømmehal, idrætshal og sportsplads lejlighedsvis.
- Børnene ser teater og har oplevelser på maleriudstillinger o.a. museumsbesøg.

III MANGFOLDIGE AKTIVITETER PÅ LEGEPLADSEN
De voksne motiverer børnene til at være ude hver dag. Tidsrummet er afhængigt af årstid og påklædning. Vi forsøger at sammenfatte de indendørs aktiviteter med aktiviteterne på legepladsen, også med det formål at dit barn kan fortsætte legen uden væsentlige afbrydelser, når dit barn har brug for at komme ud. Legepladsen er gennem de seneste 5 år blevet renoveret/opbygget med henblik på at stimulere børnenes sansemotoriske udvikling - den udvikling, vi ser ligger til grund for at børnene kan udvikle sig til helstøbte og harmoniske voksne. De sansemotoriske tiltag vil fortsat være i højsædet.

IV RELIGIØSE TEMAER
Som del af samarbejdet med nærmiljøet, har Fakse Menighedsbørnehave en god relation til præsten. De religiøse temaer gennem året er en naturlig del af børnehavens traditioner. Dette sker f.eks. ved at der er besøg af præsten i børnehaven før påske, at børnene kommer til julegudstjeneste i kirken og at pædagogerne fremsiger Fader Vor for sovebørnene, inden de lægger sig til at sove.

Disse fire temaer udtrykker de grundlæggende værdier i Fakse Menighedsbørnehave og står i samspil med de seks prioriteter, læreplanen skal forholde sig til.

Konkrete mål for læring i det daglige

De konkrete mål, som beskrives i dette afsnit, er blevet til på baggrund af en fælles diskussion, hvor vi tog hensyn til langsigtet arbejde, rummenes opdeling og sammensætningen af børn.

Værdigrundlagene (formuleret i de fire temaer I Rum for fordybelse – rum for udfoldelse, II Ture i nærmiljøet – samarbejde med nærmiljøet, III Mangfoldige aktiviteter på legepladsen og IV Religiøse temaer) imødekommes med følgende konkrete mål:

SELVFORSTÅELSE - SAMFORSTÅELSE
Vi bestræber os på at møde dit barn med smil og snakker til det i en venlig tone, for at skabe et godt udviklingsrum for dit barn. Vi ser og hører dit barn. Det vil sige, vi fortæller det, at vi kan se, at det er glad, ked ad det eller vred eller siger, at vi godt forstår, hvad det fortæller og hvad det vil. Vi handler på dets initiativer, men det betyder ikke, at dit barn får lov til alt, men ved at følge dit barn langt hen ad vejen, har det nemmere ved at forstå et nej. Vi hjælper dit barn til at forstå sig selv, sine kammerater og de voksne i et godt samspil med andre. Det er med til at styrke dit barns personlige kompetencer. Et fundament, der skal være på plads for at dit barn kan udvikle sig socialt og blive en god legekammerat og få venner. Vi vil hele tiden arbejde på at blive bedre til at samtale med dit barn og sikre selvforståelse og samforståelse.

SANSEMOTORISK UDVKLING
I børnehaven giver vi dit barn mulighed for at prøve kræfter med alle mulige tumlelege, da motoriske, sanselige og musiske færdigheder er noget dit barn skal have styr på, for at kunne leve op til de krav, skolen stiller til dit barn. Det skal være sjovt for dit barn at gå i børnehave. Dit barns naturlige nysgerrighed, fantasi og kreativitet skal styrkes, og derfor er det vigtigt for os at beskæftige os med de ting, dit barn er interesseret i. Vi beskæftiger os med alt dit barn er optaget af. Vi står heller ikke tilbage for at snakke om religiøse emner, hvis det er det, der er brug for, da vores ideologi bygger på et kristent livssyn uden at vi af den grund benytte os af nogen form for ritualer. Fader Vor lærer de som et andet rim og remse, uden at folde hænder.

KULTUR, TRADITIONER OG OPLEVELSER I NÆRMILJØET INSPIRERER LEGEN
Vi ser det som vores opgave at være med til at give dit barn kendskab til dets kulturelle arv, for at give det en platform, det kan bygge videre på. Det er derfor lige naturligt for os at opføre krybbespil i kirken med dit barn, som det er at gå på biblioteket, opleve teater og kunstudstilling, gå Lucia-optog på plejehjem eller tage til skov og strand for at give dit barn kendskab til natur og naturfænomener. De emner, vi tager op med dit barn, vægter vi alle på samme niveau. Vi forsøger at give dit barn alsidige oplevelser i børnehaven og i nærmiljøet, erfaringer dit barn kan bearbejde i legen.

STIMULERING AF LEG
Legen er fundamentet for et godt lærested i børnehaven. Det er igennem legen dit barn lærer at forstå verden og få styr på begreberne, legens - og de sociale spilleregler. Her Lærer dit barn egne og andres følelser at kende. Dit barn lærer at sætte sig ind de andre børns tankegang. Det lærer at stille krav, sætte grænser for sig selv og tage hensyn til andres grænser ved at gå på kompromis, løse konflikter og opøve koncentration – ellers vil dit barn opleve at blive lukket ud af legen. Dit barn får mulighed for at mærke efter, hvad der føles rigtigt for det. Derfor får dit barn lov til at spise, når det er sulten. Er dit barn utryg ved at gå fra det ene rum til et andet følger en voksen med.

SELVSTÆNDIGHED OG SELVVÆRD
Der er pædagoger i alle børnehavens rum, der guider dit barn hen, hvor det har brug for at være. Pædagogerne støtter dit barn i at tage et valg uden direkte at spørge: Hvor vil du være? Hvem vil du lege med? Hvad har du lyst til? Pædagogerne snakker med børnene om muligheder og tager afsæt i, hvordan barnet har det på den pågældende dag og hvad der dermed vil kunne lykkes for barnet på det pågældende tidspunkt. Vi viser dit barn nogle nye veje, det kan gå, for at bringe dit barn videre i en god udvikling. Vi benævner vores egne og dit barns handlinger, for at det kan føle sig sikker på, hvad det gør og skal gøre. Det er vi voksne, der skal hjælpe barnet til at gøre tingene på en acceptabel måde. Dit barn skal, for at blive selvhjulpen, gennem børnehavetiden lære at handle på egne initiativer og ikke kun på vores initiativer. Vi bekræfter dit barn og roser det, når det gør noget godt, for at fremme en hensigtsmæssig og sund adfærd hos dit barn, så børn og voksne kan holde ud og føle glæde ved at være sammen med dit barn. Dette prioriterer vi også for at øge dit barns selvværd og troen på sig selv. Hvilket vi gør, ved at fortælle det, at det selv kan være med til at gøre en forskel og påskønner dets gode initiativer. Vi ville opnå det modsatte, hvis vi fokuserede på de ting, vi ikke kan lide dit barn gør. Vi vil guide dit barn med fornemmelse for, hvad barnet vil kunne lykkes med. Vi vil bekræfte og stimulere børnenes individuelle interesser og handlinger og støtte deres egne initiativer, særligt når disse er positive for dit barns udvikling og samværet med andre mennesker.

Her følger en beskrivelse af de konkrete mål for læring i de enkelte væresteder. Beskrivelserne bygger på tanker og tekst nedskrevet af den voksne, der er tilknyttet det enkelte rum.

KØKKEN
Mål: Det daglige ophold i køkkenet skal lære børnene nogle helt elementære ting. Børnene skal lære at være selvhjulpne, som f.eks. ved at kunne hælde vand og mælk op i et krus uden at spilde og kunne rydde op efter sig. De skal kunne spise pænt (holde ordentligt på maden, ikke proppe munden) og sidde ordentligt på en stol og være hjælpsomme mod hinanden, række hinanden ting når de sidder ved bordet. De skal lære om hygiejne og ernæring. Køkkenet er også husets hjerte, her begynder dagen når de kommer om morgenen og køkkenet er et naturligt samlingssted, så børnene skal vide at man altid kan få hjælp og omsorg i køkkenet, hvis man har slået sig, er ked af det, ikke ved hvad man skal lave og skal have hjælp til at komme videre.

Metode: Børnene skal selv hente madkassen i køleskabet, hente tallerken og krus og finde sig en plads ved bordet. De skal lære at vaske hænder før de spiser eller er med til at lave mad. De skal selv kunne bestemme, hvornår de spiser frokost, frugt og har brug for noget at drikke. De voksne giver kærlig omsorg, hjælper til selvhjælp og følger det enkelte barns behov. Der samtales med børnene under spisning, så de lærer bordskik og får viden om kost og det, de spiser (mængde, størrelse, sundt og usundt). De lærer navnene på de forskellige madvarer og de lærer, hvad de bruges til, navnlig når de deltager i madlavning og bagning. På denne måde er køkkenet både et hyggeligt og praktisk sted og et sted, hvor man får ny viden og lærer at omgås andre.

Evaluering: Køkkenet er en vigtig del både for nye børn og dem, der snart forlader børnehaven for at begynde skole. De voksne bestræber sig på at støtte hinanden i at støtte børnene, med respekt for mål og metode for køkkenet.

LEGESTUEN
Mål: Sikre mulighed for fri leg, børnene skal have mulighed for at kunne tage eget initiativ, udvikle egne handlerum, lære at løse konflikter og indgå kompromiser. Legestuen skal skabe et frirum og et samlingssted for nye og utrygge børn. Styrke børnenes evne til at samarbejde, tage kontakt og indgå sociale relationer. Det er vigtigt børnene lærer at omgås hinanden på en ordentlig og respektfuld måde. Legestuen vil også styrke børnenes evne til at være fantasifulde, opfindsomme og udvikle sig motorisk gennem leg og fysisk aktivitet.

Metode: De voksne er nærværende og lader børnene vide, de står til rådighed, men træder kun til, når der er behov for det. Der er indkøbt spil, som kræver at man kan samarbejde, følge spillets regler og vente på det bliver ens tur (som f.eks. Ludo, hvor seks børn kan deltage, og her udvikles også talfornemmelsen). Andre ting som Jovo-brikker og legoklodser er til rådighed for at stimulere børnenes fantasi, så der bygges en mangfoldighed af ting, der bruges i legen. Samtidig udvikles finmotorikken.

Evaluering: De voksne er opmærksomme på om børnene skal støttes til at løse konflikter, så de kan komme videre i legen. ”Svage” børn støttes til at holde på deres ret overfor ”stærkere” børn. De voksne griber ind med respekt for det enkelte barns behov, nogle har brug for at vide den voksne er synlig og tilstede, andre vil helst have den voksne i baggrunden. Nye og utrygge børn stimuleres til leg, også med andre. På baggrund af observationer fra legestuen vurderer de voksne hvornår børnene er klar til at benytte husets øvrige funktioner/værksteder.

MUSIKRUMMET
Mål: Stimulere koncentrationsevne, kommunikation og empati (=indlevelsesevne, forståelse af egne og andres behov og udtryk). Give børnene en mulighed for at turde være på. At skabe forum for dialog med børnene under andre former end hverdagens. Få klarhed på børnenes iboende ressourcer og handle ud fra de kompetencer barnet er i besiddelse af og videreudvikle disse undervejs. Opleve glæde og samvær. Give børnene medindflydelse og medansvar. Skabe nye sociale relationer. Styrkelse af barnets fornemmelse for og udvikling af bevægelse, grovmotorik, sanser og sprog. Udvikling af fantasien (ved dramatisering og videreudvikling af eventyr og fortællinger) og styrkelse af barnets evne for at følge et regelsæt og bruge sin egen fantasi i udbygning af legen (ved sanglege).

Metode: Der arbejdes med teater og dramatisering af eventyr, hvor børnene klæder sig ud og spiller fortællingens roller (primært de store der skal begynde i børnehaveklassen men også de børn, der udviklingsmæssigt kan følge gruppen). Vi laver sanglege, spiller sammen, viser teater for hinanden og tager på tur, hvor vi kan opleve teater. Arbejdet med teater, dramatisering og sanglege kan både foregå inden for i musikrummet og udenfor. Legen kan kobles til aktiviteter i malerværkstedet som produktion af masker o.a. der skal bruges til teater og dramatisering.

Evaluering: De voksne er opmærksomme på om børnene har forståelse for eventyr og drama som leg, er der sprogbarrierer, kan barnet give plads til de andre børn, skal barnet styrkes socialt, hvilke emner beskæftiger det enkelte barn, er der problemer med hørelse eller andet.

LÆSEHULEN
Mål: Lære sprogets form og indhold, lyde og rytme. Udvikle ordforråd og kommunikationsevne. Socialt: at kunne tie stille, sidde stille, vente og have respekt for andre.

Metode: Voksne læser jævnligt historier og eventyr for en gruppe børn, børnene fortæller egne historier og inddrages i fortællingen, enten ved at digte videre på en historie eller får dem til at fortælle om egne oplevelser (… hvad tror I … har I selv prøvet … hvad skete der så?). Den voksne kan skrive barnets fortælling, gemme historien og bruge den senere, sammen med barnet og de andre. Der læses både ude og inde, på initiativ fra voksne såvel som børn. Der arbejdes også med rim og remser, f.eks. fra fødselsdagsbøger, så man siger et rim eller en remse højt ved fødselsdagsstangen. Der kan leges med sproget og klappes i takt, når man rimer. Med en mindre gruppe børn besøges biblioteket, hvor man kan sidde og læse en historie og børnene opfordres til selv at finde bøger, der interesserer dem og som de vil låne med hjem. Børnene lærer at det er en del af vores kultur, at vi har mulighed for at finde nye bøger på biblioteket.

Evaluering: De voksne er opmærksomme på at inddrage sproglig leg og læring i hverdagen, f.eks. ved at rime når der sjippes. Læsehulen giver desuden mulighed for at opdage hvis enkelte børn skal have særlig opmærksomhed og stimuleres i sprogudviklingen.

MALE- OG TEGNEVÆRKSTED
Mål: Det er et mål at give børnene mulighed for at udtrykke stemninger, følelser, oplevelser, fantasier og forestillinger. Gennem dialog med børnene om det, de skaber, udvikle deres sprog, ordforråd, sætningslængde og begrebsverden. Barnets koncentrerede kreative arbejde er en rigtig god mulighed for at gå i dialog med barnet, tale om noget helt konkret, mens det bliver til – og tale om noget, der interesserer barnet.

Metode: Der lyttes til børnene, når de fortæller om deres billeder.
Børnene får lov til selv at eksperimentere med grundfarverne så de ved egen erfaring oplever, hvad der sker, når man blander farverne. Børnene prøver selv at blande, går i dialog med den voksne og de andre børn og farvernes sammensætning udvikler sig hos det enkelte barn, så de begynder at male ud fra det, de får blandet og bliver inspireret til motiver alt efter hvilken palet de har blandet sig frem til. Børnene støttes til at hjælpe hinanden allerede fra begyndelsen, når der tages forklæder på, som jo indbyder til hjælp fordi de lukkes bagtil. Der er også rum for samtale hen over bordet, både med den voksne og de andre børn. Børnene stimuleres til at lytte til hinanden samtidig med de selv er i gang. Der tages hensyn til det enkelte barns udviklingstrin. Den voksne har overblik og indføling med de ting, der foregår i værkstedet, lader børnene handle på eget initiativ og støtter dem undervejs. Derudover arbejdes der for at vise børnenes færdig produkt respekt ved at udstille deres værker i en pænt opsat ramme på opslagstavlen og rundt i huset. Dette skal synliggøre børnenes arbejde og dels give dem mulighed for at være stolte, få styrket deres selvværd og dels give børnene mulighed for at fortælle deres forældre og de andre børn om det, de har lavet.

Evaluering: De voksne er opmærksomme på børnenes fortællinger, der ofte kan relateres til noget de har oplevet eller er meget optaget af. De voksne kan løbende vurdere om børnene er mere eller mindre kreativt aktive eller om de evt. kan motiveres individuelt eller i grupper.

UDEVÆRKSTED
Mål: Styrke sansemotorisk udvikling, give gode sanseoplevelser og indtryk fra naturen på alle tider af året, give børnene mulighed for at afprøve egne grænser (hvad tør jeg – tør jeg klatre højt i træ/klatrestativ). Socialt samvær, både børn/børn og børn/voksne, fællesoplevelser og spænding. Give børnene en forståelse af naturen, årets gang og forskellige dyr, herunder at få respekt for levende væsner.

Metode: Der gives mulighed for at børnene kan lave huler, bygge i sand, lege med vand/mudder, cykle, rutsche, gynge i hængekøje, spille boldspil og udvikle egne lege i fred og ro og på god plads. I fællesskab dyrkes frugt og bær, så børnene kan følge modningsprocessen og få råvarekendskab. Husets øvrige aktiviteter kan alle sammen foregå uden for: der kan spises uden for om sommeren, der kan læses højt, laves sanglege, skabes kreative ting med materialer fra maleværkstedet. Sanglegene kan handle om at lære om de forskellige dyr. Der arrangeres ture i nærmiljøet til skov og strand, så børnene lærer at natur er mere end en almindelig have. Der tales med børnene, når lejligheden byder sig, så de udvikler begrebskendskab om de ting, de oplever. Der gives plads til at børnene udvikler egne relationer og leger sammen på tværs af aldersgrupper, de gives mulighed for at eksperimentere og få sanseoplevelser med forskellige elementer (sol, regn, sne, is) – men altid er der en voksen i nærheden, der kan hjælpe med konfliktløsning o. lign.

Evaluering: Som ved evaluering for legestuen.

Den ovenstående gennemgang af konkrete mål for læring i det daglige, sådan som det udfolder sig i de enkelte væresteder, skal læses i forhold den planlagte aktivitet, der præsenteres i næste afsnit.

Mål udtrykt i planlagte aktiviteter – projekt: Stafetfortælling

Følgende beskrivelse præsenterer de planlagte arrangerede aktiviteter, som vi har valgt lever op til de mål, vi ønsker at indfri i det kommende år.

Fakse Menighedsbørnehave har som nævnt allerede arbejdet meget med at skabe rum for fordybelse og udfoldelse ved at skabe en funktionsopdelt børnehave, med voksne tilknyttet de enkelte aktiviteter. På denne baggrund ønsker vi i det kommende år at arbejde med at skabe forbindelser mellem de forskellige aktiviteter og herved forlænge projekter og interesser, både de arrangerede og de spontane. Der kan knyttes en ’rød tråd’ gennem huset, til gavn for samarbejde mellem voksne såvel som forskellige børnegrupper.

Vi planlægger et projekt, med inspiration fra kunstgenren MAIL ART, hvor man sender forskellige former for forsendelser, som modtageren kan viderearbejde kunstnerisk og sende tilbage, eller sende videre til en helt tredje modtager. Der er noget værdifuldt ved at kunne udtrykke sig, enten ved at skrive eller lave et billede, for så at tænke på en modtager og sende sit budskab, sin fortælling eller oplevelse. Der er også noget magisk ved selv at modtage et brev: Vi laver en stafet, der bliver til én lang fortælling!

Det minder om legen med foldetegninger og foldehistorier, hvor man tegner eller skriver videre på noget, en anden har lavet og som man ikke kan se. Vi gør det synligt, så barnet kan opleve alle de tidligere bidrag og føle sig som del af en fælles fortælling, et fælles skaberværk. Alle bidrag hænges op i forlængelse af de tidligere bidrag, evt. trappeopgangen til førstesalen.

HVORNÅR? Hver tirsdag og torsdag arbejder en voksen med en gruppe på to-fire børn, gerne i op til en time. Børnene skal sammen kigge nærmere på det bidrag den forrige gruppe har lavet, så den voksne går sammen med børnene ud og ser på de dele af stafetfortællingen, der allerede er hængt op. Hvad fortælles der? Hvad forestiller tingene? Er der en sammenhæng? Den voksne læser tekst højt og understøtter børnenes associationer og frie kommentarer. De skal nu sammen skabe et nyt bidrag til Stafetfortællingen, inspireret af de andres bidrag. De voksne er åbne for ulogiske spring i fortællingen og støtter børnene i deres oplevelse.

HVEM? Man kan vælge bevidst at veksle mellem alderstrin og hver dag lade en voksen udpege dagens ’medskaber’. Man kan også vælge at arbejde ud fra et tilfældighedsprincip, hvor alle børn i begyndelsen af projektet hver tegner noget, de selv kan genkende, på et stykke papir. For at være sikker på, hvem der er hvem, kan en voksen tilføje navnet, hvis barnet ikke selv kan skrive. Alle de små papirsedler foldes sammen og lægges ned i en bowle, hat eller æske – og hver tirsdag og torsdag trækkes tre sedler for at vælge dem, der skal samarbejde om fortsættelsen på historien.

HVAD? Projektet forholder sig til brugen af mange forskellige udtryksformer. Et bidrag kan være et billede, men det kan også være et stykke tekst, nedskrevet af en voksen (tænk på pædagoger som børnenes sekretærer…). Dagens bidrag kan også være et fotografi af en dramatisering, et kropsligt udtryk.

HVORDAN? Hvert bidrag skal følges af en kommentar, skrevet af den voksne. Kommentaren fungerer som undertekst til de enkelte bidrag. Herved dokumenteres og uddybes projektet også løbende, som det bliver til undervejs.

Opsamling: Et stafetprojekt, hvor tre børn i fællesskab hver tirsdag og torsdag laver et bidrag til en lang kæde af fortælling. Hvert nyt bidrag skal forholde sig til det forrige. Bidraget kan benytte sig af alle mulige udtryksformer.

Forventet udbytte: Børnene oplever at få stillet en personlig opgave, som kun de kan løse og kan bestemme over. Deres valg bestemmer retningen for den næste, ligesom de selv skal forholde sig til det afsæt, de forrige ’medskabere’ har leveret. De oplever succesen ved følelsen af at skabe unikke bidrag til et fælles udtryk. Projektet har samtidig karakter af en skoleopgave, en lektie, en bundet opgave – hvor det kræver koncentration og evne til at forstå udgangspunktet. Hermed er det også en form for skoletræning. Med god støtte fra en voksen kan der arbejdes på at skabe god forståelse, engagement og en rød tråd gennem projektet. Projektet forholder sig til målet med at skabe rum for fordybelse og udfoldelse, selvforståelse og samforståelse, stimulering og inspiration til leg, selvstændighed, samarbejde og selvværd.

Læringsdimensioner: Med tanke på Sølvguidens definition af dimensioner ved læringsbegrebet, kan projektet siges at omfatte netop:

Refleksion – at begribe verden
Handling – at agere og kunne i verden
Identitet – at blive sig selv i verden

Øvrige aktiviteter – årets tema: Menneske

I tillæg til den planlagte aktivitet med Stafetfortællingen, følger her en redegørelse for tanker om understøttelse af øvrige aktiviteter, som følger de visioner, der er beskrevet i læreplanens afsnit 2.

Navnlig i sommermånederne ønsker vi at realisere særlige oplevelser i alle børnehavens rum, med det forbehold, at vi ikke når alle aktiviteter i løbet af året. Alle oplevelserne forholder sig til temaet MENNESKE. De planlagte aktiviteter er:

Legestuen: Anskaf et skelet m/organer, som børnene kan skille ad.
Musikrum: Sanse- og sanglege (jeg kan høre med mit øre…., Bogie wogie). Dialog/demonstration om hvordan vi bruger kroppen. Ex. Hvordan ser jeg ud, når jeg står på ét ben?
Læsehulen: Læsebøger om familien (ex. graviditet, hvad sker der med den mad, som vi putter i munden ). Kroppens opbygning/funktion. Børnene fortæller en historie om egen familie og tegner den.
Legepladsen: Partér en halv gris m/hoved. Udfordre kroppen via balance lege/samarbejdslege (Gerlev idrætshøjskole).
Køkken: Kostcirkler i køkkenet. Dialog om madpakken uden værdisætning. Smagsoplevelser (ansigtsudtryk: Sur, sød, salt) Fotos.
Malerværksted: Kreere menneskefigur i ler + følelsesudtryk i ler.
Udflugter: Besøge en svinefarm, en slagterbutik.

Overordnet er der fokus på én aktivitet i ét lokale ad gangen. Voksengruppen har ansvar for ophæng af fotos og skriftligt materialer rundt i huset går på skift mellem værkstederne en uge ad gangen. Projektet fortsætter i de forskellige værksteder, til emnerne er udtømte og børnenes interesser er vendt mod noget nyt.

Støtte til børn med særbehov

Redegørelse for støtte til børn, der skal hjælpes til at blive parat til skolestart.

Vi er opmærksomme på børnenes udvikling og evne til at klare sig individuelt og i gruppen. Hvis der er særligt behov for enten psykologhjælp, talepædagog, sansemotorisk konsulent eller hvis vi har børn, der kræver handicaphjælp, søger vi om særbevilling gennem kommunen. Vi har også mulighed for at bruge en støttepædagog til at observere et enkelt barn, så vi kan vurdere særlige behov for støtte.

Da vi er afhængige af særbevillinger for at inddrage ekstern hjælp til et enkelt barn, forsøger vi at finde andre metoder til på bedst mulig vis at støtte børn med særbehov i det daglige. I Fakse Menighedsbørnehave har vi således mulighed for at en voksen sætter sig med et enkelt barn i fred og ro i et mindre rum på førstesalen. Børn med talebesvær kan her få ekstra støtte ved at arbejde med rim og remser. Hvis et barn har svært ved mærke sine egne og andres signaler, kan den voksne arbejde med følgende projekt: Barnet bliver bedt om at gøre forskellige grimasser til et kamera. Hvordan ser jeg ud når jeg smiler, når jeg er vred eller ked af det? Hvordan ser jeg ud når jeg gaber, når jeg lukker øjnene eller rynker på næsen? Fotografierne printes og vises til barnet. Der tales om de forskellige udtryk, på en seriøs men stadig legende måde. Fotografierne ligger nu til grund for tegninger, hvor barnet forsøger at gengive nogle fotos efter eget valg. Barnet støttes til at vælge udtryk, der er meget forskellige. Denne øvelse følges op af samtaler med barnet.

For et barn, der har svært ved at indgå i sociale relationer, kan dette være en måde at blive bevidst om egne udtryk. Vi sender hele tiden forskellige signaler, ansigtsmimikken kan være en stor del af forsøget på at kommunikere og etablere kontakt til andre mennesker. Det er forhåbningen at denne kreative leg styrker selvbevidstheden hos barnet. Fotografierne og tegningerne er en måde, hvorpå barnet kan spejle sig selv og blive bevidst om sine signaler til omverdenen.

Dokumentering og evaluering

Til sikring af at vi indfrier målene bedst muligt, følger her en beskrivelse af hvordan læreplanens hensigter dokumenteres og evalueres.

Hvordan følger vi op på, om målene for styrkelse af de eksisterende læringsprocesser er nået? I udgangspunktet forholder vi os til bekendtgørelsen og engagerer os i de overordnede hensigter. Visionerne i læreplanen er dernæst et udtryk for miljøet – problemer og potentialer – ved netop Fakse Menighedsbørnehave. Hermed har vi sikret en god forankring af arbejdet med realiseringen af den individuelle pædagogiske læreplan. Målene skal være realistiske, målbare og underbygge den overordnede vision. Målene inddeles i delmål.

Det overordnede mål for 2005 er at sikre rum for fordybelse – rum for udfoldelse. Med fokus på Mennesket som tema og ved hjælp af en fortløbende praksis med Stafetfortælling, har vi som mål at skabe en rød tråd gennem børnehavens seks væresteder, nemlig legestue + male/tegneværksted + musikrum + køkken + legeplads + læsehule. Samtidig vil vi sikre en fortsat god kontakt til nærmiljøet.

Vi vil måle resultatet ved at lave enkelte skriftlige observationer fra aktiviteter i alle seks væresteder og vi vil analysere de fotos, tegninger og fortællinger børnene er med til at skabe. Vi vil sammenligne de ting, børnene skaber med ting skabt i 2004 og tage hensyn til forskel i udviklingstrin. Evalueringerne sker hovedsageligt til personalemøder og i hverdagen, hvor det virker passende og aktuelt.

Øvrige metoder til evaluering er 1) selvevaluering blandt pædagogerne, hvilket som sagt kan ske til personalemøder, 2) forældre feedback, enten ved at uddele spørgeskemaer eller ved at samtale med forældrene til sommerfesten, en udstillingsfernisering med børnenes ting eller andre lejligheder, hvor forældrene er inviteret, 3) børneinterviews, hvor børnenes udtalelser nedskrives og sammenlignes, samt 4) sammenligning med andre lignende daginstitutioner, der har erfaringer med at arbejde målrettet på baggrund af en individuel læreplan.

Vi vil fortsat sikre børnene har rum for fordybelse og udfoldelse. De fysiske forhold er velfungerende, udfordringen er at blive endnu bedre til at samtale med børnene, både som mundtlig dialog og ved at være opmærksom på når barnet på andre måder udviser initiativ. Barnet udtrykker ikke altid sine ønsker klart, den voksne skal være i stand til at støtte. For at støtte dette arbejde, foreslås det at de voksne, når det er relevant i hverdagen, noterer enkeltepisoder og fortæller hinanden om erfaringer til personalemøder.

Projektet med Stafetfortællingen kan evt. afsluttes med børneinterviews, hvor børnene fortæller om deres oplevelser med projektet. Udtalelserne kan sammendrages i en evaluering.

Årsplan for 2006

Her følger en oversigt over planlagte aktiviteter, måned for måned i 2006.

Januar
I januar, februar og i marts  lægger vi op til at børnene får udforsket sneen ved at kælke, bygge - snemænd og huler. Et hvidt eventyr.

Ved året begyndelse etableres en udslusningsstue på 1. sal, hvor nye børn bliver placeret, indtil vi er sikre på, at de har verhvervet sig de kompetencer, der skal til, for at de er i stand til at tage egne valg. Vi forventer, at børnene skal opholde sig der mellem 3- 6 mdr., da de fleste 3 årige allerede har udviklet disse kompetencer. Derefter får børnene mulighed for, at opholde sig på de andre stuer og værksteder, hvor de selv kan vælge noget mere. Børnene har brug for selv at kunne vælge, for at udvikle personlig kompetence. Det er med til at udvikle selvstændighed hos dem, så de kan komme til at stå på egne ben i livet.

Personalet begynder at implimentere marte meo metoden, hvor vi ved hjælp af videoklip fra hverdagssituationer kan se, hvad børnene har brug for at at blive støttet i her og nu.

Medio januar begynder vi med fastelavnsforberedelserne. Vi klipper pynt til fastelavnsris, modellerer masker på balloner med papmaché, bager fastelavns-boller, synger fastelavnssange og læser bøger om fastelavn og gamle skikke.

Februar
Den 24. februar er der fastelavnsfest, hvor børnene kommer udklædt hjemmefra, vi slår katten af tønden på legepladsen, premierer en kattedronning og en kattekonge, spiser fastelavnsboller, drikker kakao, som varmes på bålet, synger fastelavnssange (”Fastelavn er mit navn”, ”Kan du gætte hvem jeg er”) og leger ”bid til bollen”. Fastelavnsmandag er en gruppe børn på Lindevejscenter, hvor de slår katten af tønden med beboerne.

Marts
Jubilæumsprojektet " kalk bliver til kunst " går vi for alvor i gang med igen. Vi holder pædagogisk dag (personale) d. 3. marts kl. 08.00- 15.00.  Midt i måneden begynder vi med påskeforberedelserne: klipper påskepynt, leger påskelege (”der har været en lille påskehøne”), triller påskeæg ned af bakken på legepladsen, klipper gækkebreve.

April
Den 1. markerer vi Fakse Menighedsbørnehaves 60 års fødselsdag med lagkager og gaver. Den 11. kommer præsten Frede Tramm og fortæller om, hvorfor vi holder påske. Traditionelt får vi også i år æggekage bagefter. Efter påske den 18., har vi arrangeret en work- shop med kunstner Line Rosenvinge vedr. vores jubilæumsprojekt. Den 21. markeres Jordens dag - bl.a. ved at indsamle affald.

Maj
Den 1. maj rykker husets funktioner ud på legepladsen. Temaet: Kalk bliver til kunst fortsætter.  Alle børn kreerer deres egen kasse som samlet skal blive til en skulptur.

4. og 8. holdes Falckkursus for mellem - og storegrupen. De lærer om anatomi, førstehjælp og omsorg for hinanden. De efterfølgende år vil alle mellembørn få tilbudt dette kursus. d. 8. kommer Familie journalen og laver en reportage om forløbet.

19. Åbent Hus for nye børn og deres forældre. De kan komme og opleve, hvad vi i børnehaven kan tilbyde.

Den 31.  maj er der Farvelfest for de børn, der begynder skole. Festen er for hele huset og de forældre der har mulighed for at deltage. Forældre bidrager med noget spiseligt, som stilles på et fællesbord. Fra børnene begynder i børnehaven og op til den dag de holder, samler vi materiale til brug for en afskedsmappe, som hver enkelt barn får overrakt ved afskedsfesten. Mappen indeholder tegninger og fotos, som dokumenterer det enkelte barns udvikling. Børnene dramatiserer en sang, som de opfører ved festen.

Juni
Den 1. juni prioriterer vi at tage godt imod de nye børn ved at gøre dem trygge og lære dem husets normer og funktioner. Vi opholder os meget udenfor og så vidt muligt rykkes husets funktioner ud på legepladsen. Leg med vand (vandprojekt) og sand prioriteres højt, ligesom vi også tager på ture til strand og skov.

Juli
Fortsat prioritering af at tage godt imod de nye børn, i øvrigt aktiviteter som juni. Her holder det meste af personalet ferie

August
Fortsat prioritering af at tage godt imod de nye børn, i øvrigt aktiviteter som juni.

I august måned kan vi plukke havens frugter, der bearbejdes til saft, marmelade og grød.

15. kl. 13.30 - 15.30 afholdes Bedsteforældredag med deltagelse af børnenes bedsteforældre og beboere fra Lindevejscenteret. Sidstnævnte for at give de børn, hvis bedsteforældre ikke deltager, en mulighed for at ”adoptere” en bedsteforælder. Vi ønsker at give generationer mulighed for at mødes. Børnene laver lagkager, som dekoreres i forhold til årets tema, og opfører et dramastykke, også i relation til årets tema.

16. Børnene bliver instrueret i en cirkusopstilling ved Carsten, Bella Donna, som børnene skal optræde med ved jubiluumsfesten for forældre, søskende og personale d. 18.

17. Arbejdsaften for forældre og personale: Rejse telte,  impregnær lege- og gyngestativ og bage kager (gør klar til receptionen).

Den 18. aug. holdes jubilæumsfest for børn, forældre og søskende fra kl. 16-20 med fællesspisning og optræden med cirkus af egne børn som de er blevet instrueret i d. 16. af Carsten fra Bella Donna. Børnehaven har kreeret en sang i dagens anledning, som børn og voksne også vil optræde med.

Om formiddagen d. 18. kl. 10.00- 12.00 holdes reception for samarbejdspartnere, tidligere børn, personaler m. v.. Borgmesteren kommer og afslører vores jubilæumsprojekt, og der vil blive underholdning ved ballon Mike.

September
5. Modulfoto kommer og fotograferer os.

Fortsat prioritering af at tage godt imod de nye børn. De bliver nu placeret i udslusningsstuen på 1. sal, i øvrigt aktiviteter som i juni. I september og oktober vil vi fortsætte temaet: menneske, som vi startede på sidste år. Vi holdt en pause til fordel for vores jubilæumsprojekt. I denne måned eller i okt. vil prinsesse Alexandra komme på en ganske alm. hverdag og se vores jubilæumsprojekt: Kalk bliver til kunst. Prinsesse Alexandra er protektor for Menighedernes Daginstitutioner.

27. forældremøde for alle forældre med valg til bestyrelsen. Vi starter med fællesspisning kl. 17.00 og fra kl. 18.00- 20.00 er der forældremøde i præstegården, mens børnene passes i børnehaven af personale og evt. en af forældrene, hvis der er mindre søskende med.

Oktober
Pædagogisk dag d. 28. kl. 08.00- 15.00 (personale - kursus i førstehjælp. Temaet: mennesket fortsætter til midt i nov.

November
Sidst i november får børnene mulighed for at lave julegaver til deres forældre. De største børn får tilbudt at øve Lucia. D. 13. holder vi et fyraftensmøde fra kl. 17.00 - ca. kl. 18.30. hvor Børnehaveklasseleder Susanne Brandt, Rolloskolen og fritidshjemsleder Hanne Jensen, Rollingen kommer og fortæller om forventninger til de børn, der juni 2007 kan/skal starte Børnehaveklasse. Efterfølgende inviterer børnehaven til individuelle samtaler inden indskrivningen af børn i skolen i år d. 6. dec..
December
Vi leger julelege og øver julesange og salmer. Flere gange i løbet af måneden får vi besøg af den hemmelige nisse, som driller og gemmer ting til børnene.
D.  8. holder vi julestue for børn, forældre og søskende fra kl. 16-18, hvor vi byder på gløgg, æbleskiver, saft og julesmåkager, som børnene har bagt. Der klippes og klistres og arrangementet afsluttes i kirken, hvor de store børn går Lucia.  D. 7. er der børn, der er inviteret på Lindevejscentret for at underholde med jule/nissesange. D 13. går store børn Lucia på Fakse bibliotek. D. 19. kl. 10.00 opfører børn krybbespil i Fakse kirke i samspil med præsten. Gudstjenesten er for alle institutioner og dagplejen i Fakse by. Vi spiser risengrød og danser om juletræ hjemme i børnehaven og synger ”Højt fra træets grønne top” og ”nu er det jul igen” mens vi løber rundt i hele huset.  D. 21. holder vi julefrokost for børn og personale her i børnehaven.